23948sdkhjf
Innehållet nedan modereras inte i förväg och omfattas därmed inte av webbplatsens utgivningsbevis.

Ambitiøs produktionsleder søges til hydraulik-værkstedet hos hydraspecma i skjern

Upprättad
Region
Danmark
Er du ekspert i hydraulik, og har du en leder gemt i maven? Så er det måske dig, vi mangler til et spændende og udviklende job som produktionsleder.

Jobbet
Dine opgaver bliver i tæt samarbejde med fabrikschefen at sørge for at sikre et optimalt produktionsflow. Du kommer med din faglige viden og personlighed til at stå i spidsen for vores 20 dygtige og selvstændige medarbejdere og derigennem sørge for, at vi fortsat leverer den bedste kvalitet og rettidig levering.

Som leder bliver du en vigtig spiller, når det gælder kompetenceudvikling af teamet og dine kollegaer, og du vil derfor være i front, når det gælder erfarings- og vidensudveksling inden for hydraulik.

Kvalifikationer
Du har en håndværksmæssig baggrund fra metalbranchen som f.eks. industritekniker, (traktor)mekaniker, skibsbygger eller smed/klejnsmed, hvorefter du har videreuddannet dig til P/M-ingeniør, maskinmester eller lignende. 

Hos HydraSpecma A/S er der konstant fokus på effektivisering af processerne, hvorfor praktisk erfaring med LEAN vil være en fordel.

Dertil forventes det, at du:

  • Har et stort kendskab til - og erfaring med – hydraulik.
  • Trives med at arbejde med korte deadlines og høje kvalitetskrav i en ordreproducerende virksomhed.
  • Er resultatorienteret og har et højt ambitionsniveau.
  • Udviser stort engagement, er vedholdende og har stor teknisk indsigt og interesse.

Hos HydraSpecma lægger vi stor vægt på, at du som person er udadvendt, serviceminded og har et godt humør. Du har gode kommunikationsevner og evner at begejstre dine medarbejdere, og du skaber fundamentet for et godt teamwork. Du er kendetegnet ved at have et stort personligt engagement og gennemslagskraft. Du har et godt overblik, sans for helhed og en struktureret tilgang til dit arbejde.

HydraSpecma tilbyder
HydraSpecma er en attraktiv virksomhed, der arbejder i et uformelt miljø, og som sætter velvære og trivsel hos vores medarbejdere meget højt.

Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgning
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for HydraSpecma A/S, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. 
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Susanne Engkjær på tlf. +45 6163 0790.

Om HydraSpecma A/S
HydraSpecma tilbyder hydrauliske løsninger til alle typer af forretninger. Målet er at forbedre virksomheder gennem tilpassede hydrauliske løsninger. Det er vores udgangspunkt, uanset om behovet er; systemoptimering, simulering af systemer, produktion af hydraulikslanger eller det bredeste udvalg af lagerførte hydrauliske komponenter i Norden.

Bagved alle vores løsninger og projekter står de ansatte i HydraSpecma. Vi ved, at de er hjertet, hjernen og musklerne i vores virksomhed, og deres dedikation og engagement er årsagen til, at vi er din stærkeste partner inden for power and motion i industrien. 

Flyt mod vest
Vil du gerne vide mere om lokalområdet og de tilbud, som udbydes her? Så kan du læse mere om at flytte mod vest via dette link:



Skicka din ansökan

Ansök nu



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hemsidan
Se flera jobb
Se hela profilen

Sänd till en kollega

0.251